|
17. december:
Den mentale juleferie havde øjensynligt sneget sig ind på begge indendørs hold, så mellemrunden blev endestationen. Der var vist ikke helt den tænding på, som man kunne forvente, men det er hurtigt glemt - nu er fokus kun på udendørs fodbold.
Drengene har i øvrigt givet udtryk for, at det er for længe at vente med at gå i gang 15. januar igen, så vi starter nok lidt før - godt at gutterne er engagerede og klar til at give den en skalle på grusbanen.
13. december:
Programmet til "grus"turneringen er kommet (ændringer kan ikke udelukkes) - se nedenfor. Vi skal lige have stukket fingeren i jorden, om det er junior 1 eller 2, som skal spille denne turnering, da styrken på modstanderne er noget uklart pt. Det hold, som ikke skal spille med i grusturneringen, får selvfølgelig også træningskampe - disse er ved at blive arrangeret. Den komplette plan over træningskampe forventes at være på plads, når vi starter igen udenfor efter nytår (15 januar).
Kalenderen på hjemmesiden vil herefter blive opdateret.

11.december:
Formanden er ganske imponeret over gutterne og har bedt mig bringe lidt mere nuanceret omtale af indsatsen i de 2 sidste træningskampe:
"Mod Lyngby spillede vi i store dele af kampen lige op med Lyngby meget dygtige spillere. Vi leverede kvalificeret spil og modstand gennem stort set hele kampen. Vi havde 3 skud på overliggeren samt andre chancer i øvrigt. Positivt og dejligt og frem for alt et hold, der kæmpede indædt og solidt. Em særdeles løfterig indsats, som jeg og også andre så det.
Kampen mod HUI var en anden forestilling, som igen viste, at blandingen af 92 og 91 giver os et par juniorhold af meget stor styrke. HUI var svage, men de fik heller ikke lov af vores spillere til at spille lange bolde op ad banen. Vi sad tungt på spillet og styrede i stort set hele kampen. Forsvaret stod flot - Berg i særklasse med en nærmest Agger-lignende ro og back-pladserne er godt og solidt besat. Morten vogtede målet og tog alt, hvad der var at tage, herunder en aldeles superredning på HUI's farligste gennembrud.
Truppen blev afprøvet og alle leverede varen, nemlig en koncentreret indsats, hvor modstanderen blev holdt i kort snor, og hvor vores hold bevarede koncentrationen. En gammel svaghed, som effektivitet var væk denne lørdag. Flotte og gennemspillede angreb afsluttet med flotte mål. Kampen mod HUI viste en bred og stærk trup med solid konkurrence om alle pladser. Det så meget lovende ud.
Jeg synes, at trænerne samt spillerne fortjener en stor ros for en flot indsats her på slutningen af 2006, hvor vi har et meget kompetent trænerteam samt en meget lovende trup, som kan danne grundlag for 2 stærke juniorhold i 2007."
9. december:
Vi spillede i dag 3 halvlege på HUIs nye fine kunstgræsbane. Begge hold måtte undvære en del stamspillere og stillede med en meget stor trup på 20 mand, så vi fik så mange spillere at se som muligt. Forskellen på holdene var dog lige lovligt udtalt, og HUIs besøg på vores banehalvdel var sjældne, hvorfor sejren på 6-0 ikke var et mål for stort. Tak for kampen til dommeren og HUI.
3. december:
NKF 91-92 spillede lørdag træningskamp på Lyngbys kunstgræsbane. NKF tabte fortjent 3-0, men ydede faktisk en fin indsat i deres allerførste træningskamp sammen nogensinde. Et par personlige fejl blev straffet ubønhørligt af et hold med mange rigtigt dygtige fodboldspiller, men trænerne var nu godt tilfredse og ganske fortrøstningsfulde. Tak for kampen til Lyngby.
Der arbejdes pt på et dobbeltarrangement med HUI, så vi kan få alle mand (undtagen de skadesramte) til at spille lidt inden jul. Sidste træningsaften inden jul bliver d. 13. december, hvorefter der er pause indtil mandag d 15. januar, hvor træningen går igang fast mandag, onsdag og torsdag. Vi har tilmeldt et hold til B70s grusturnering, men det er ikke besluttet, om vi der stiller med junior 1 eller 2. Der arbejdes pt på at færdiggøre det endelige træningskampprogram for begge hold.
1. december:
Vi spiller en spontant arrangeret træningskamp mod Lyngbys juniorer lørdag - det bliver nok en meget stor mundfuld, men så får vi set, hvad der kræves for at lege med de allerbedste. Vi mangler desværre et par (nøgle)spillere, men resten vil sikkert kæmpe det hvide ud øjnene mod Louis & Co. ;c)
--- Karlebo Bokseklub er vært for et spændende foredrag 6. december - check det HER !
28. november:
Såvel grustræningen som den indedørs hyggebold fredag aften kører fint med pænt fremmøde. Det virker som, at alle mand er meget dedikeret og klar til at få nået rigtigt positivt ud af sammenlægningen af årgangene.
Træningskampen mod Helsingør blev desværre aflyst i allersidste sekund, men der skulle forhåbentligt stadig blive et par kampe for begge hold i december.
Karoan har valgt at skifte til Elite 3000 - NKF 91-92 ønsker held og lykke i Helsingør. I øvrigt kan Sette efter intensiv genoptræning igen-igen så småt begynde træningen primo december - dog uden nærkampsspil resten af året. Desværre er både Bodholt og Andy ude indtil videre, men vi regner med at begge er brandvarme, når vi starter op efter nytår.
NKF 91 fik en flot 2plads i SBU indendørs og med det resultat ser det ud som, at begge hold er gået videre til A-mellemrunden, som vist løber af stablen kort før jul.
18. november:
NKF92 hyggede sig i dag i Roskilde Hallerne med lidt SBU indendørs, og vi blev nr. 2 i puljen, hvilket muligvis rækker til A-finalerne som en af de bedste 2ere. Vi vandt 5-1 over Ledøje-Smørum, 5-0 over Skovlunde, spillede 2-2 mod Herfølge og tabte 4-2 til Himmelev/Roskilde, hvilket var helt godkendt. Indendørs har megen lav prioritet nu, men drengene viste, at vi teknisk på trægulvet stadig er hgodt kørende.
15. november:
Træningen er kommet godt i gang med fint fremmøde, og vi spiller med d. 22 nov med et et blandet hold mod Helsingør på græs (!). Frivillig indendørs træning fredag aften har også været pænt besøgt.
Louis træner resten af året sammen med Lyngbys juniortrup - i fuld forståelse med NKF 92/91, som i tæt dialog med Lyngbys juniortrænere følger udviklingen for at finde det optimale set-up til at understøtte Louis ganske specielle offensive talent, hvadenten det skal være i Lyngbys juniorliga trup eller i NKFs ditto. NKF92 ønsker Louis held og lykke med de næste par måneder, hvor man skal vise, at man kan komme igennem nåleøjet til Danmarks bedste juniortrup.
6. november:
Træningen starter onsdag kl 17.00 på Karsen - gamle og nye ansigter er mere end velkomne. Der arbejdes på et par træningskampe inden jul for begge juniorhold.

Årets NKF92 spiller - jernmanden fra Bosnien :c)
4. november:
Aner blev i dag kåret som årets spiller efter en sæson, hvor han er gået forrest i et sandt arbejdsraseri på midtbanen, og specielt i de vanskelige kampe har Aner været second-to-none. Mange var i betragtning efter en meget fin sæson med 17 sejre i 20 turneringskampe......... men det er jo dybest set et positivt problem !
30. oktober:
Trist historie omkring nedrykning fra række 1 - sådan kan sjællandsk ungdomsfodbold desværre også være.
30. oktober:
Vi har fra Yannick og hans forældre modtaget nedenstående, hvilket varmer og tyder på, at det er et eller andet, som vi gør rigtigt ;c) I øvrigt er ordene helt gensidige - det har været en fornøjelse at få både Yannick, Abdi og Martin på holdet........... sammen med alle de andre rødder selvfølgelig !
" En stor tak til alle holdkammerater, Fayzi, Daniel, Dalager og alle forældre,
Et gammelt ordsprog siger: ”bedre sent end aldrig”……….
Da Yannick tilbage i marts måned valgte at prøve lykken hos NKF92, var det selvfølgelig med en vis portion nervøsitet i maven. Dette skulle imidlertidigt hurtigt vise sig at være totalt ubegrundet. Den modtagelse som Yannick og vi forældre fik af spillere, trænere, holdleder og forældre kan alle i klubben være stolte af. Det har været en ren fornøjelse at komme til klubben. Vi har alle følt os godt modtaget fra første dag, og Yannick har nydt at spille fodbold i NKF92 og føler selv at han hurtigt blev en del af fællesskabet. Alt fungerede bare fra starten !
Tak for en kanon sæson – masser af godt fodboldspil – hyggelige stunder på sidelinien – vi glæder os allerede til næste sæson starter.
De bedste (vinter) hilsener
Yannick og forældre. "
28. oktober:
1ste træning som junior er 8. november kl 17 (omklædt) på grusbanen. Inden er der ungdomsafslutning med kåring af bl.a. årets spiller i hver årgang lørdag d 4. november kl 12.15.
I øvrigt tillykke til Lyngby, som vandt fuldt fortjent over FC Roskilde i række 1 SM finalen og Skovlunde, som kom i SM finalen med en 4-3 sejr over Næstved. Lidt forstemmende endnu engang at se, at man som taber ikke ønsker vinderen tillykke i sit referat......... men sådan er der så meget......
21. oktober: En flok trætte men meget tilfredse drenge kom lørdag over frokost retur til Nivå........ det blev bekræftet, at de havde haft en fantastisk tur. Der er nu helt fodboldfri i 2,5 uge indtil, 8. november, hvor tiden som junior indledes kl 17.00. En kæmpe tak til Fayzi, Birol, Daniel og Michael, som brugte deres efterårsferie på vores drenge !
Tak alle de andre NKFere, som gjorde turen til en ubetinget succes - længe leve klubfølelsen !
11.oktober:
Der i det seneste nurmmer af SBUs blad har en dommer følt trang til at hænge NKF92 ud for usportslig optræden i en kamp mod Avedøre (se nedenfor). Udover, at vi har en helt anden opfattelse af tingene, må man undres over, SBUs procedure med at hænge et hold ud, uden at forelægge det for de forudrettede ---- lidt basale journalistiske etiske principper vil ikke være at foragte i den slags sager.
Vi har prompte svaret SBU med ønsket om at komme i dialog med dommeren, så hans artikel ikke skal ødelægge vores gode ry som et særdeles fair og sportsligt hold, hvilket mange af vores gode venner på links siden heldigvis kan bekræfte.
Vi følger sagen nøje og vil forfølge den, indtil vores navn er "renset", men denne debat skal hjemmesidens læsere nok blive forskånet for ----yderligere info kan fås ved at kontakte Dalager.
9. oktober:
Vi har nu fået bekræftet, at vi skal bo på Hotel Palmera (3-stjernet) i Lloret del Mar i 3 og 4-sengs værelser. Værelsesfordelingen bliver foretaget af turens ledere, inden vi når frem - check LINK.
  
og lidt flere billeder HER !
8. oktober:
NKF92 sluttede sæsonen af med manér og havde klart fortjent sejren i dagens kamp mod Skovlunde. Vi spillede meget pænt fodbold, og havde et hav af chancer for at afgøre kampen, men bl.a. træværket var ikke rigtigt vores ven i dag. Skovlunde spillede som sædvanligt primært på deres 7er og 11er, som holder højt niveau. Vi fik dog spillet bolden godt rundt og havde særdeles godt styr på begivenhederne, men et par hændelser i 2. halvleg førte til Skovlunde udligning, og specielt det andet mål stank af frispark til Berg, men sådan er det jo engang imellem i fodbold.
Det blev heller ikke lettere af, at vi fik både Louis og Yannick skadet (skadestuen har til aften dikteret pause og krykker - lidt høj pris for de 2 herrer at betale - ikke mindst set i lyset af turen til Spanien - ØV) efter et par gedigne tacklinger (mærkerne fra 4 knopper på Yannicks ankel pyntede ikke lige frem) af et Skovlunde hold, som vanen tro gik til stålet med fysisk spil.
Alt i alt var det en god intensiv drengekamp på et højt niveau, og det efterlod vist ingen tvivl om, at det var puljens 2 bedste hold, der tørnede sammen. Alle NKF92 spillere kunne være deres indsats mere end bekendt, men den dynamiske duo (Aner og Abdi) på midtbanen lyste ifølge træneren ekstraordinært op med et kæmpe løbearbejde.
Vi siger tillykke til Skovlunde med puljesejren, og NKF formanden (Svane) kvitterede med sodavand til begge hold - tak for det :c)
Tak for kampen til Skovlunde og den meget unge dommer, som godt nok overså et par frispark, som havde matchafgørende betydning, men ellers lignede en mand, som går en stor dommerfremtid i møde.
Den kommende uge byder ikke på træning, men spillermøde onsdag og 7mands kamp torsdag i Lyngby.
Summa summarum 2006: 17 sejre - 1 uafgjort - 2 nederlag absolut godkendt !

Plads til smil trods alt....... bemærk isposerne - dem var der desværre hårdt brug for i dag
7. oktober:
Vi spillede i dag mod vores gode venner fra HGI, og mens der sidst var tvivl om resultatet langt hen i kampen, var der i dag ikke så meget tvivl, fordi NKF92 diskede op med noget særdeles kvalificeret spil over hele linien. Vi vandt stensikkert 5-1 med 5 forskellige målscorere og med Aner som banens bedste - erobrende bolde uafbrudt fra 1. til 70. minut. Der var mange glædelige momenter i dag og efter et formdyk i nogle kampe, ser det ud som, at vi er ved at have genfundet stilen her, hvor sæsonen går på hæld.
Tak for kampen til HGI og dommeren.
I morgen venter Skovlunde i den sidste kamp, som kun har kosmetisk betydning for stillingen, da Skovlunde allerede fortjent har vundet rækken.
Der er dog ikke tvivl om, at hvis vi disker op med samme standard, og vi får stækket Skovlundes 2 stærke spillere (de 2 er ligesom et niveau over alle andre i rækken og har været altafgørende for Skovlundes sejrsmarch), så skal vi ikke opgive at få 3 point på forhånd - vi får se :c)
6. oktober:
Puljeindelingen til Barcelona turen er nu på plads, og vi skal bl.a andre møde Näset SK, som i sommer blev nr 3 i en af verdens allerstørste ungdomsfodboldturneringer Gothia Cup, så det skal nok blive udfordrende. Turens ledere er i fuld gang med planlægning af de sidste praktiske detaljer, men det står fast, at der er afgang 6.30 fra Karsemosegaard lørdag d. 14. oktober og hjemkomst sidst på eftermiddagen d . 21. oktober.
I øvrigt holder vi spillermøde (mødepligt !) onsdag d. 11. okt kl. 18.30 - 20.00, så den dag træner vi kun en times tid.
1. oktober:
7-mands holdet spillede i dag i Virum mod et fantastisk kæmpende Virum-hold, som med deres fremragende målmand i spidsen var tæt på at hive et point i hus. 90% af spillet foregik på et areal på 100 kvadratmeter foran Virums mål, og vi driblede og driblede, hvilket man kan sige sig selv ,bliver vanskeligt. Vi vandt dog 2-1 (!), hvilket faktisk var lidt synd for Virum, selvom det vel nok spillemæssigt er den mest fortjente sejr i nyere tid ;c).
Tak for kampen til Virum og dommeren ---- blændende indsats af manden i sort og khaki ;c)
30. september:
Vi spillede i dag mod AB, og der var en del bedre end de de seneste kampe. Vi vandt godt nok "kun" 4-0, men reelt var der i lange perioder tale om spil til et mål, og med lidt mere skarphed kunne vi let have scoret i hvert tilfælde det dobbelte antal mål. Vi skabte ikke under 10 helt åbne målchancer, men manglende koncentration og en god AB målmand i 2 halvleg, gjorde, at det ikke blev til end 4 kasser.
Der blev kæmpet og indimellem var der optræk til meget fornuftigt positionsspil, så det var så absolut et skridt fremad mod vores normale niveau. Mange gjorde det fint, men midtbanen må fremhæves med det store løbearbejde, som gjorde, at AB aldrig kom ind i den kamp. Det var i øvrigt også dejligt at se 14 smilende drenge ---- det er jo for fornøjelsen skyld, at I bruger så megen tid på det :c)
Tak for kampen til Peter (dommer) og AB, som på trods af de vanskelige vilkår kampen optrådte på en gennemført fair måde ------ dejligt at se :c).
27. september:
Praktisk information om turen til Barcelona i uge 42 er i dag mailet til forældrene og vil til aftens træning blive omdelt. De væsentligste detaljer er på plads, og de resterende hængepartier (tunrneringsprogrammet bl.a.) er tæt på. I øvrigt har vi fået vores gamle holdkammerat - Kris K. fra årg 93 med turen, hvilket vi er glade for ------- Hvis nogen ikke har modtaget mailen, så giv Dalager et praj.
Der var iøvrigt dejligt at se, hvordan flere af gutterne efter gårsdagens træning fortsatte på multibanen med en runde småbold ---- lysten til fodbold er intakt :c). Weekenden byder på dobbeltprogram med kamp mod AB lørdag og 7mands kamp i Virum søndag ---- begge hold udtages efter torsdagens træning.
23. september:
Vi tabte i dag 3-1 til Avarta, og termen kollektiv off-day har vel sjældent føltes mere relevant. At vi igen måtte undvære Marcus og at Louis spillede for halv kraft, er ingen undskyldning for den indsats, som blev lagt for dagen, men når man ikke rigtigt går ind i nogle nærkampe, så er det svært at vinde fodboldkampe. Avarta satte sig med deres fysiske spil tungt på kampen i starten, hvor vi blev overspillet et par gange. Vi fik udlignet kort før pausen og burde egentlig være ovenpå, men vi valgte så at give et mål væk i starten af 2. halvleg på noget, som aldrig burde have været farligt. Det blev så op-ad-bakke, og man sad ellers med fornemmelsen af, at hvis ikke vi havde delt gaver 2 minutter efter pausen, så kunne vi sagtens have fået den kamp under kontrol. Avarta blev dog ved med at kæmpe forbilledligt, hvorfor det er svært at hævde, at sejren var ufortjent. Dudu stod for kampens smukkeste mål, da han satte et helt forsvar af og til sidst satte den ind under målmanden.
NKF92 nåede i dag aldrig bare i nærheden af et tåleligt niveau - det KAN kun blive bedre herfra. Det er lidt bekymrende, at vi med meget enkle primært fysiske midler kan lade os kyse, men det må vi jo bare arbejde videre på....... en god uge med 3 gange træning skal nok få os tilbage på sporet. Cheer up gutter ------ det er jo "kun" fodbold, og på the K Club foregår jo meget spændende ting søndag, så vi glemmer det her ;c)
Tak for kampen til dommeren og Avarta

Mange nedbøjede hoveder i pausen, lige efter udligning ----- troede vi overhovedet på det i dag ?
20: september:
NKF92 spillede i dag mod Hillerød i en udsat kamp, og det blev en mere spændende affære, end mange af drengene øjensynligt havde håbet på og regnet med. Hillerød bragte sig foran 1-0 efter 2 minutter.....og så vågnede NKF92 så småt. Vi arbejdede og langsomt ind i kampen og fik efter 15-20 minutter et seriøst overtag, hvilket førte til en fortjent udligning til 1-1 på en ripost af Louis. Spillet var dog stadig noget forkrampet, så der blev lavet lidt justeringer og givet klar besked i pausen, hvilket førte til en væsentlig bedre 2. halvleg. Sejrsmålet lod dog vente på sig til 5. minutter før tid, hvor Casper fulgte flot op og satte den ind til 2-1. Sejren var dog på baggrund af spillets fordeling meget fortjent, men med lidt uheld kunne det sagtens være blevet til pointtab i dag.
Kampens helt store spiller i dag var Rasmus Berg, som var et forsvarmæssigt fyrtårn med den ene sikre indgriben efter den anden, når Hillerøds kontraer ind imellem stak næsen frem.
Drengene skal endnu engang have ros for at blive ved med at kæmpe, selvom det hele føles lidt tungt spillemæssigt indimellem. Vi skal også som nyoprykker være særdeles tilfredse med 15 point i 6 kampe ----- det er mere end godkendt !!
Tak for kampen til den gode dommer og såvel spillere som ledere fra Hillerød, som vanen tro altid brillerer med deres noble og gode opførsel - en fornøjelse :c)

God stemning og opførsel fra 1ste til sidste fløjt.......

Lidt retro....... tiden går :c)
19. september:
Vi må desværre undvære en del spillere i de næste kampe - startende i aften mod HGI, men så må reserverne jo bare vise, at de også kan, hvilket vi ikke er i tvivl om. Frederik har desværre stadig problemer med ryggen og har stadig sin efterårs-debut til gode ---- vi håber, at han snart er klar igen.

Centralskolen gik i går videre i skolefodbolden med en 4-2 sejr, men i næste runde venter langt stærkere og ældre modstand, så det bliver nok vanskeligt.
Der vil i løbet af en god uges tid komme mere praktisk information omkring Barcelona turen, ligesom vi indenfor de kommende uger vil afholde spillermøde med individuelle spillersamtaler for bl.a. diskutere de gensidige forventninger og ambitionsniveauer for 2007.
16.september.
I dag spillede vi igen mod Avedøre, som blev besejret 4-1 i en kamp, hvor vi specielt i 2. halvleg burde have lavet en håndfuld (!) mål ekstra. Vi havde et hav af chancer, og sejren var aldrig i fare. Der blev desværre lidt tumult omkring det sidste mål i kampens døende sekunder efter et dommerkast. Det virkede helt unødvendigt, og var ikke rigtigt kampen værdigt efter en forestilling, hvor der gennem 70 minutter blev givet og taget på intens men fair måde.
Tak for kampen til Avedøre og dommeren, som havde fornemt greb om kampen det meste af tiden.
14. september:
7mands holdet vandet i dag 8-3 over det ellers ubesejrede tophold Vejby. Vi havde dog også på grund af mange afbud en god håndfuld 1steholdsspillere, og drengene fra Vejby fortjener stor ros for at blive ved med at spille fodbold og ikke bare losse bolden væk. Tak for kampen til Vejby, men ikke til alle myggene på Karsen - dommeren fik i omegnen af 25 stik, selvom han fulgte godt med i spillet ;c)
13. september:
Vi spillede til aften mod Avedøre og vandt 3-1 i en kamp, hvor vi lavede alle (!) mål - Marcus 2 og Abdi 2.... det ene dog i eget net. Spillet kører ikke rigtigt for os, og vi virker ikke som et hold - snarere som 11 individualister. Sejren var dog såre fortjent, så må vi håbe, at det kommende komprimerede kampprogram kan få det mere polerede (sammen)spil frem igen - vi ved jo godt, at vi kan bedre, end det ,der er vist de sidste par kampe. Fayzi mente ikke, at nogen kunne udnævnes som kampens spiller...... det siger vist en del. Man skal dog heller ikke være mere kritisk end godt er, og alle må være nogenlunde tilfreds med 3 point på en dag, hvor spillet ikke hænger sammen - det tyder jo trods alt på god moral og en evne til at fighte for det ----- fin indstilling af drengene :c)
Casper (anf.) slog desværre hovedet og måtte udgå meget groggy - vi håber, at han bliver hurtig frisk igen.
Tak for kampen til dommeren og Avedøre, som vi allerede lørdag spiller returopgør mod.
11. september:
Flere af drengene tørnede i dag sammen i EkstraBladets skoleturnering, og det var rødderne fra Centralskolen, som løb af med sejren........ alle havde det sjovt med en gang fodbold under afslappede former.
10.september:
NKF92 tabte i dag fuldt fortjent 3-0 til Skovlunde, som var klart bedre end os i dag. Fayzi kunne allerede fornemme, da drengene kom, at de ikke var helt oppe i gear - måske det uvante kamptispunkt ikke helt behagede "teenage-bumserne" ;c)
Vi kom aldrig ind i den kamp, og da Skovlundes farlige angribere viste deres velkendte kompetencer, var det ikke så svært at regne ud, hvad vej det vil gå. Webmasteren var desværre ikke selv tilstede, hvorfor en mere detaljeret beskrivelse af kampen ikke kan laves pt. Drengene vidste godt bagefter, at i dag var det bare ikke godt nok og i nærheden af det niveau, som de normalt har.Vi havde jo ikke tabt en turneringskamp i 2006 før i dag, og når alt kommer til alt, kan det måske vise sig, at vi trængte lidt til det...... Vi kan håbe, at drengene i den kommende uge viser en god mod-reaktion og giver den en ordentlig skalle i de 2 kampe mod række 1 nedrykkerne fra Avedøre.
Tak for kampen og tillykke med sejren til Skovlunde - vi prøver igen 8 oktober på Karsen ;c) I øvrigt tak til dommeren, som Skovlunde havde skaffet - han gjorde det fint ifølge øjenvidnerne.
6. september:
7mandsholdet led i dag et 2-6 nederlag til Lyngby efter en decideret pinlig start, hvor det lykkedes Lyngby at komme foran 4-0 efter 10 minutters spil. Resten af kampen blev det lidt bedre uden på noget tidspunkt at blive godkendt. Der var forstemmende at se det manglende engagement, og vi skulle faktisk være glad for Morten i målet, ellers kunne det være gået endnu værre. Lyngby kom med 11 mand og vi med 7,5, hvilket nok heller ikke gjorde mulighederne bedre, så til næste kamp skal vi nok være 9 spillere. Kom igen gutter - næste gang skal der lægges lidt mere vilje for dagen, hvis man vil overbevise trænerne om, at man gerne vil ind i varmen på 11mandsholdet.
Tak for kampen til godt kæmpende Lyngbyhold, som fuldt fortjent drog hjem alle 3 point, og Gert, som passede fløjten på fin vis.
Bemærk i øvrigt, at vi stadig omtaler kampe, som vi har tabt ----- noget som en del klubber forbigår i tavshed eller alternativt kun bemærker ved, at det var ufortjent og/eller, at dommeren var håbløs. Det virker en kende patetisk - også blandt nogle af de bedste hold i årgangen...... Ind imellem kan det jo faktisk være, at man har tabt til et bedre hold på dagen - sådan teoretisk set i hvert tilfælde ;c)

4. september:
Der er rigtigt mange kampændringer på tapetet pga bl.a.forespørgsler fra Hillerød, Skovlunde og os elv. Alt er dog - ved alles fleksibilitet - faldet på plads, hvilket er meget glædeligt i en tid, hvor man ellers hører om lidt for megen uvillighed til at hjælpe hinanden - tak for det til alle involverede parter for god sportmansship.
Skovlunde - NKF92 flyttes til 10 september kl 16.30
NKF92 - HIllerød flyttes til 20. september kl 18.00
NKF92 - Skovlunde flyttes til d 8. oktober kl 12.00
7mands holdet spillede søndag mod et bravt kæmpende Virumhold, som fulgte rimeligt med så længe kræfterne rakte. Sette fik comeback i ca 30 minutter, og der var ingen smerter i knæet under kampen....og heller ikke til aften, så vi håber snart at se ham på 11mands holdet også. Tak for kampen til Virum og Peter Bihlet, som passede fløjten
Den kommende uge byder på 3 træningspas (og e enkelt 7mands kamp), hvis SBU accepterer flytning af Hillerød kampen
31. august:
Webmasteren var ligesom Phillip, Marcus og Anders (lejrskole) desværre forhindret i dag, men det lod gutterne selvfølgelig sig ikke påvirke af i 1. halvleg mod AB, som på trods af deres særdeles gode fysik havde det vanskeligt de første 35 minutter, hvor NKF92 spillede bolden godt og fornuftigt rundt, og da dommeren fløjtede sidste gang i 1. halvleg stod den 6-0 til de blå/sort stribede ! Helt naturligt blev gashåndtaget sluppet noget i 2. halvleg, og AB fik mere spil og et par kasser, men vi også fik hældt et par stykker ind til slutfacit 8-2.
Der var en del, der stod i kø titlen som MoM, men trænerne belv vist enige om, at Louis med 4 kasser skulle have den ære. Alle havde dog grund til at være tilfredse, og Morten agerede endnu engang stensikker substitut for Anders i målet. Værdien af at have 2 kvalificerede målmænd kan ikke overvurderes.
Hvis stilen fra 1ste halvleg kan fortsættes er der basis for en vis optimisme - det var ikke så tosset, som de havde sagt i Jylland :c)
Tak for kampen til AB og dommeren.
30.august:
Dagens glædelige nyhed er, at Sette efter 5 måneders fodboldpause nu har fået klartegn til så småt at deltage i kampe igen - omend kun 15 minutter ad gangen igen, så der er vel come-back sodavand på søndag, hvor næste 7mands kamp venter ;c)
Der arbejdes heftigt på at få flyttet begge Skovlunde kampe, da Skovlunde har problemer med den første (9. sept), og vi har problemer med den 2. (14. oktober) ---- det er ikke nemt, Skovlundes holdleder og webmasteren prøver at strikke en løsning sammen.
28. august:
7-mands holdet fik i dag debut i Uvelse (omkring Slangerup), og det blev til en lidt for sikker sejr på 16-2, men alle spillerne i truppen har nu fået lidt kamp i benene. Tak for kampen til Uvelse, som kæmpede tappert mod overmagten. Vi håber på lidt mere jævnbyrdige opgør i de kommende kampe.

26. august:
Sæsonen er i gang, og vi har 3 point - så er det mest positive sagt om dagens kamp. Om det var lejrskole, sygdom (Casper (anf) og Mathias lignede nogle, som skulle have ligget i sengen, og Svane blev hjemme med mellemørebetændelse) eller noget helt tredie, der gjorde, at drengene i dag spillede den sløjeste kamp i mands minde, skal være usagt. Der var ikke meget, som hang sammen, og vores normal hurtige pasningsspil kom aldrig igang. Vi vandt dog 4-2 over et godt fightende Avarta hold, som med en stor arbejdsindsats gjorde det fint.
Vi vandt primært på nogle gode enkeltmandspræstationer (Anders reddede bl.a. et straffe) og så en god del arbejdsiver. Der er dog for webmasteren ingen tvivl om, at hvis vi havde haft Marcus med, havde vi sandsynligvis lukket den kamp allerede i 1ste halvleg. Ingen er uundværlige, mens Avartas forsvar havde været en lækkebidsken for Marcus. En enkelt lyste dog op over alle, nemlig Yannick, som uden konkurrence blevet kåret til kampens spiller - han var en kæmpe i forsvaret ! I øvrigt debut til både Abdi og Martin, som i dag på den "hårde" måde lærte at tage øreringen ud INDEN kampen ;c). Målene blev scores af Louis (2), Dudu og Abdi.
Kom igen gutter - godt at se, at I kæmpede, selvom intet hang sammen i dag....... vi finder vores normale spil frem torsdag, når vi skal på besøg hos AB. Til den kamp er vi i øvrigt igen lejrskoleramt, hvorfor Phillip, Anders og Marcus må står over.
Tak for kampen til dommeren og Avarta, som var så venlige at give sodavand - et meget fint træk, som fortjener ros.

Selv sejrsdansen var lidt mat i dag - kom igen gutter........ vi ved, at I kan meget bedre :c)
23. august:
Jørgen "FIFA" har vanen tro rykket hurtigt, og programmet for 7-mands fodbolden er allerede kommet....... 1ste kamp er allerede i næste uge - check det HER.
22. august:
Da truppen i sommerferien meget glædeligt er vokset noget, og der derfor er udsigt til ganske begrænset spilletid til nogle af drengene, har vi besluttet at tilmelde os lidt 7-mands fodbold - primært for dem, som ikke spiller meget på SBU holdet. Vi tager 9 spillere med, og de 5-7 mand, som ikke spiller på SBU holdet har 1ste prioritet, så supplerer vi med lidt andre - skiftende fra gang til gang sandsynligvis.

Vi håber på velvilje fra forældre som chauffører og dommere, da dette er nødvendigt.
20. august:
Mere end halvdelen af truppen er væk på lejrskole i uge 34, men vi håber dog at få alle mand (topscoreren fra foråret må vi dog undvære lørdag) hjem til lørdagens debut mod Avarta, og at formen ikke helt er forsvundet i cola og kebab rundt omkring i Europa ;c) De to kampe i 1ste runde bekræftede i øvrigt, at det nok skal blive en tæt og jævnbyrdig pulje, hvilket gør det hele meget skæggere.....
12. august:
NKF92 havde en god (våd) dag i Ølstykke, hvor vi fik prøvet en masse af med en en 16mands-trup med bl. a. et par 93ere, som gjorde en rigtig god figur. Vi tabte 3-2 i semifinalen til Skovlunde i en kamp, hvor trætheden havde sat sine spor hos alle spillere, hvorfor det resultatmæssigt (betød ikke så meget i dag, men de vil jo gerne vinde, når dommeren har fløjtet op ;c) måske blev lidt et antiklimaks på dagens tidligere bedrifter, men vi må se, om vi kan få revance i turneringen ;c). Der var vist heller ikke tvivl (Skovlunde havde sejre på 13-1, 6-0 og 7-0 i den indledende pulje), om at de 2 indledende puljer vist ikke helt matchede hinanden styrkemæssigt, hvorfor vi nok havde brugt en del flere kræfter undervejs.
Vi startede med at spille 1-1 mod Allerøds nyopykkede række 1 hold og burde nok have vundet, men kontinuiteten forsvandt lidt i 2 halvleg, da mere end et halvt hold blev udskiftet. Allerød var dog præget af en meget lille trup til stævnet og en håndfuld skader undervejs gjorde det ikke ligefrem nemmere for dem i løbet af dagen. Herefter slog vi Kalundborg, som også er rykket i række 1, med 1-0 i en kamp, som vi havde helt styr på, og som viste at selv de fysisk meget stærke hold, kan vores "undermålere" godt matche sig imod. I den sidste puljekamp vandt vi ganske problemfrit 4-0 over GVI.
Alt i alt en god, men hård dag...... 5 kampe fra 9.55 til 19.00 er hård kost for sommerferie-trætte ben. Tak til alle spillerne, som gjorde en fin figur, og det tegner allerede særdeles lovende med såvel Martin som Abdi i truppen. Tak til Ølstykke for et godt stævne og tak til alle modstandere for nogle gode og fair kampe.
11. august:
Drenge danmarksmesterskabet løber af stablen i denne weekend i Sønderjylland. Stævnet kan følges på denne webside.
7. august:
Mandagens træning var i næsten fuld besætning, og der var var mange trætte ben efter de 2 timers på grønsværen - der blev gået til den i samtlige 120 minutter, og humøret var højt. Vi byder i øvrigt velkommen til både Abdi og Martin, som har valgt at træne med hos NKF92, hvilket vi forventer os meget af. Martin har tidligere spillet i Fredensborg og HGI og en god venstrebenet midtbane/angriber med skud i støvlen. Abdi, som kommer fra Humlebæk, har vi mange gange mødt og har hver gang voldt os store kvaler - senest i foråret, hvor han havde nogle fantastiske kampe ene mand mod vores midtbane -, så vi glæder os nu over, at han tager den sort/blå stribede trøje på :c)
Der var også comeback til Sette, som trænede let med for første gang i 4,5 måned efter sin knæoperation. Der går stadig et stykke tid, inden han er tilbage i højeste gear, og formen er langt fra, hvad den kunne være (billedet til højre er symptomatisk ;c), men han er fortrøstningsfuld, og der var ingen smerter eller hævelse efter dagens træning. Det bliver spændende at se, om vi kan få den gamle Seb, som bolderobrer og arbejdshest tilbage i øbet af efteråret - vi krydser fingre.
Der er ingen tvivl om, at det bliver særdeles hårdt med alle kampene på lørdag i Ølstykke, og da nogle af spillerne ikke kan deltage hele dagen, bliver truppen meget stor, så vi kan få prøvet en masse konstellationer af.

Martin og Abdi lytter til Fayzis instruktioner.
31. juli:
Dagens træningsstart var stadig noget præget af ferien og DBUs camp i Otterup. Vi træner derfor først igen torsdag, men så skal den også have fuld gas fra mandag, hvor alle skulle være tilbage fra ferie. Vi arbejder på et par træningskampe udover stævnet i Ølstykke d 12. august - mere om det senere.
I øvrigt kan man kun undrer sig over, hvordan Freddy & Co. har været i stand til at holde banerne i en såenestående stand (de fleste af dem mindede om "billiard-tæpper") , når man tænker på, at vi ikke fik en dråbe vand i mere end 4 uger i træk - det er ganske enkelt fantastisk !
21. juli:
Efterårets pulje er kommet og kan ses HER. Der er en masse gamle kendinge, så det skal nok blive spændende og udfordrende for NKF 92.
Avarta: Dem mødte vi for et par sæsoner siden og vandt begge kampe relativt uproblematisk, men de har vist fået en del tilgang og er på vej frem. Avarta har altid haft gode junior- og ynglingehold, så de satser helt sikkert en del på deres årgang 92 hold for at følge op på den trend.
AB 2: AB har jo det seneste år fået et væld af nye spillere, og vi mødte jo for et års tid siden deres 1hold, som er et hold præget af meget stærk fýsik, som vi var chanceløse overfor - boldmæssigt havde vi dog intet at skamme os over. AB2 kender vi ikke alverden til, men mon ikke det består for en stor del af det "gamle" AB hold, inden den massive spillertilgang i 2005.
Hillerød 2: Hillerød har vi jo spillet mange tætte kampe med tidligere, men de er siden løbet noget fra os, såvel spillemæssigt som fysisk. Hillerød 2 kender vi ikke så godt, men da Hillerød (HGI) vel har den største samling af årgang 92 spillere på Sjælland - og 4 hold, er deres 2hold sikkert ikke uden evner.
Avedøre: Avedøre er nedrykkere fra række 1, hvilket siger en del om, at de nok er ganske gode. Avedøre har ikke tidligere spillet nogen stor rolle i toppen af årgangen, men de er øjensynligt kommet efter det og skulle ifølge forlydenderne være særdels fysisk stærke, hvilket jo som ovenfor angivet ikke er vores kop té, selvom det er blevet bedre ;c)
Skovlunde: Skovlunde har vi jo mødt et hav af gange de sidste 5-6 år. Vi spillede senest mod dem i marts kort før sæsonstart, og dem må vi forvente en meget jævnbyrdig kamp mod.
Summa summarum:
Det lugter af en meget jævnbyrdig række, og vores placering kan vist både blive en dreng og en pige. Der er ingen hold, som vi på forhånd må kaste håndklædet i ringen imod, men på den anden side, er der heller ingen af holdene, som vi bare kan tage 3 point for givet imod, så det bliver sjovt og spændende :c)
Formålet med efteråret er primært at få spillet nogle gode kampe og gøre os klar til junior tilværelsen, hvor indrangering er en helt anden affære. Endvidere giver den mulige overbygning med Humlebæk Boldklub nogle helt andre perspektiver såvel sportsligt som praktisk allerede fra 2007.
Efteråret sluttes jo af med en turnering i Catalonien, og det ser alle vist frem til........... og vi er enkelte forældre, som er glade for, at vi ikke skal køre i bus derned ;c)
16. juli:
Efterårets program er kommet og kan ses HER. Der er vist enkelte udfordringer i forhold til diverse lejrskoler og vores tur til Barcelona, men vi håber på velvilje fra de implicerede modstandere, som vi tager kontakt til hurtigst muligt. Check i øvrigt planen for efteråret på vores KALENDER. bemærk, at alle træningskampene før turneringsstart er ikke indføjet endnu.
15. juli:
Forsiden er blevet ryddet lidt op, men de tidligere bedrifter i 2006 kan stadig ses på http://www.nkf92.dk/2006.htm.
Lørdag d 12. august skal vi deltage i Ølstykkes opvarmningsturnering, hvor vi skal møde flere særdels kompetente modstandere - heribland vores venner fra Allerød.
27. juni:
Halvdelen af truppen deltager i denne uge på NIKE Football Academy under ledelse af senior 1s træner Thomas Kristensen.
Træningsstart 27 juli kl 17, og vi deltager i opstartsstævne d 12 august i Ølstykke.Et par enkelte løbeture indimellem iskagerne og sodavandene i ferien gør selvfølgelig ikke noget ;c)
18. juni:Det ser ud til, at Espergærde røg med op i række 2 som bedste 2er - tillykke til "Stempel" og hans drenge.
13. juni:
Forårets sidste kamp blev spillet til aften, og NKf 92 var bagud 4-3 ved pausen !!!! Det kan muligvis skyldes, at Louis, Cav og Marcus startede på linien samt det faktum, at resten havde trukket lod om pladserne, hvilket bl.a. førte til, at forårets forsvars styrmand Yannick agerede tank centerforward med 2 mål til følge. Pausen blev dog brugt til at komme tilbage til en lidt mere almindelig opstilling, hvilket førte til en 6-0 sejr i 2 halvleg og dermed en samlet sejr på 9-4.
Tak for kampen til Helsingør, som gjorde det flot og sandsynligvis vejrede lidt morgenluft i pausen, men vist inderst inde godt vidste, at de "levede på lånt tid" i den kamp.
Status blev 30 point og 84-10 i målscore........ 11 vundne træningskampe og et enkelt pokalnederlag til Allerøds nyslåede række 1 drenge - resultatmæssigt er det svært at klage. MEN, hvad meget vigtigere er, at vi i perioder har spillet meget fornem bold med 1. halvleg mod Espergærde 7. juni, som det absolutte højdepunkt.
Alle forventede jo bare, at drengene kunne klare den oprykning med det ene ben i lommen - så at sige, og det gjorde de så med bravour. Det har været en fornøjelse at se, hvordan gutterne har bevaret fokus i 90% af tiden og blevet ved med at spille bold og score mål (er der andre drenge ældste hold under SBU, som har lavet flere kasser i foråret ???).
Truppen (og trænerne) fortjener nu en god lang sommerferie efter at have været i sving 3-4 gange om ugen siden 6. januar, så starter vi op igen ultimo juli - klar til at tage de langt større udfordringer i række 2 op. Vi er dog fulde af fortrøstning og tror fuldt og fast på, at vi med alle mand skadesfri kan stabilisere os i den bedste halvdel af række 2, men bolden er stadig rund, og vi er jo før blevet slemt skuffet (vores vestsjællandske "mareridt" sidste efterår sidder dybt) , så vi går til opgaven med stor ydmyghed.

11. juni:
Forårets næstsidste kamp blev vundet sikkert 6-2 over Humlebæk. Spillet var fint nok i 1 halvleg, mens det blev lidt Hawaii agtigt efter pausen - en helt forstålig reaktion. Den sidste kamp spilles 13 juni på Karsen, da der på begge hold var lidt for mange afbud til på lørdag.
Den sidste uge før sæsonafslutningen byder også på en del nedryksningsdramaer og 2 (hvor spændende den ene kamp [BSV - B 1921] bliver, er nok et åbent spørgsmål, da der normalt er lysår mellem niveauet i LFBU og SBU, mens kampen mellem FC Roskilde og B 93 nok skal blive intens) opgør om de sidste pladser i Elite Øst til efteråret for nogle af vores gamle kendinge i årgang 92. Vi ønsker alle held og lykke og håber på nogle gode fair og intense opgør her i sommervarmen..
7. juni:
Drengene gjorde, hvad de skulle, og vandt 5-1 over Espergærde i aftens kamp, som var afgørende for 1stepladsen i puljen. Vi spillede i 1ste halvleg det bedste bold, vi har præsteret i et par år. Vi spillede bolden rundt i trekanter, så Espergærde var rene statister - det var ganske enkelt en fornøjelse. Vi spillede i dag på en bane i verdensklasse - det var et rent billiardtæppe !
Drengene fortjener kæmpe ros for at bevare fokus gennem hele sæsonen, og vi vender tilbage med lidt uddybende "analyse" af forårets gang lidt senere.
Dagens detalje stod Marcus for, da han efter kampen gav Fayzi 50 meters forspring og alligevel fik indhentet ham, så han kunne få den obligatoriske vandtur ----- det sagde mere end noget andet, hvilken speed Marcus har :c)
Stort tillykke også til Fayzi og Daniel, som hele tiden har bevaret fokus på at spille fodbold, selvom vi indimellem blev fristet til at sparke lange bolde til de hurtige folk foran.
Tak for kampen til Friis (kanon dommer indsats) og Espergærde, som kæmpede fint, og som nu kan håbe på at rykke med i række 2 via den bedste 2plads - vi får se.
FORZA NKF 92

..... vi vandt i øvrigt Svogerslevs Pinseturnering i ganske sikker stil, selvom dommeren i den sidste kamp gjorde alt for, at det ikke skulle lade sig gøre.... hmmmmmm
1. juni:
Pinsedag drager (før en vis herre får sko på) vi afsted mod Svogerslev for at spille en lille Pinseturnering som en slags kompensation for den aflyste turnering i St. Bededagsferien.. Denne dag drejer det sig kun om det sociale med hygge, hygge og mere hygge, hvorfor meget alternatve holdopstillinger nok kan forventes :c) Vi tager 15 drenge afsted og skal spille 4 kampe a 40 minutter på 5 timer, så der er nok alligevel nogle, der kan nå at blive få lidt slidte stænger til sidst. DMI har lovet, at vejret bliver rimeligt, hvilket gør det hele lidt sjovere.......
31. maj:
Et stort tillykke skal lyde til Allerød, som i aften sikrede sig oprykning til række 1 efter kun 3 måneder i række 2. Vi indikerede tidligere på vinteren efter vores træningskamp mod dem, at Allerød havde potentialet til en placering i toppen af række 2 - og resultaterne taler ligesom for sig selv. Hatten af for det !

Daniel styrede det hele dag til UG
27. maj:
I dag drog vi til Søllerød for at spille mod BSV, og specielt i 1 halvleg (9-0 ved pausen) var det en ren fornøjelse at se NKF 92. Vi spillede bolden rundt i et flot tempo, og BSV havde det mere end vanskeligt med at hænge på. 2. halvleg blev der skiftet rigtigt meget ud og scoringsfrekvensen blev sat meget ned, men da den udmærkede dommer gjorde boet op, blev det til en 12-0 sejr.
Der er ingen tvivl om, at hvis vores angribere havde været oppe i samme gear i onsdags....... var meget gået anderledes. I øvrigt tak for de pæne ord fra Lyngby omkring vores spil på den første 2/3 af banen i pokalkampen, men det er jo stadig målene, der afgør kampenen, så hjælper det knap så meget, at man spiller bedst indtil 10 meter uden for feltet ;c)
Daniel stod i dag for hele omkring kampen, selvom Fayzi et par gange havde lidt svært ved at tie stille ;c)
Dagens spiller blev Marcus, som med sine 5 mål i 1ste halvleg udlignede duellen med Lous på topscorelisten (18 kasser hver nu) og med sin dybdeløb skabte den ene chance efter den anden - hans tempo er pt i en klasse for sig selv.
Tak for kampen til BSV, som på trods af overmagten kæmpede fint i alle 70 minutter.

Berg, Yannick, Dudu, Anders, Aner, Svane, & Yama
Frede, Marcus, Karo, Louis, Sø, Cav & Ufuk
Solen skinnede ved Rundforbi, og der er da antydningen af smil........
24.maj:
Operationen lykkedes, men patienten døde !
Vi fik i aften mod Allerød (sjællands bedste række 2 hold pt !?) den tætte kamp, vi trængte så meget til. Vi tabte 2-0 i en kamp, som var meget lige, og meget kunne måske være gået anderledes, hvis Dudus skud på overliggeren i starten var gået ind, og Allerøds 1ste mål var blevet annulleret for offside, men hvis og hvis - Allerød var det lille nøk bedre end os, der berettigede sejren.
Der blev gået til vaflerne, og måske der skulle være delt lidt kort til begge sider - der var lidt deja-vu over tingene, da vi igen oplevede at være vores modstandere fysisk underlegne.
Vores offensiv kom ikke rigtigt op i gear, hvilket jo selvfølgelig også var Allerøds fortjeneste, men primært fordi vi ikke fik flyttet bolden hurtigt nok rundt - den manglende modstand tidligere i foråret satte sine spor. Defensiven med Yannick og Berg i spidsen gjorde det meget fint - specielt dejligt at se Berg tilbage ved fordums styrke :c).
Tak for kampen til Allerød, som vi ønsker al mulig held videre i både pokal og turnering - de har grund til at være stolte over den udvikling, som de har gennemgået de sidste 8-10 måneder !. Stor tak til Daniel, som med meget kort varsel blev kaldt ind til dommertjansen - fin indsats, selvom slaget om midtbanen var intens og måske også lige lovlig hård indimellem - det berettiger dog på ingen måde til de tilråb, som ind imellem kom fra specielt den ene sidelinie.
Allerøds udlægning af begivenhederne kan ses her.......bemærk venligst rosen til Freddy og gutterne fra kommunen - vi har Nordsjællands bedste banemand, hvilket gør, at vores baners kvalitet er langtover gennemsnittet !
Nogle nederlag føles bedre end andre, og det her er et af dem --------- vi tørstede efter sådan en kamp og kan kun ærgre os over, at vi ikke fik flere chancer i pokalen, men det er vist ikke helt forkert at sige, at der ikke var mange sværere hold at møde i 3 runde.
Vi fortsætter forhåbentlig lørdag marchen retur mod række 2 mod BSV......... og håber på god forældreopbakning, så skal webmasteren nok sørge for bedre vejr end i dag (fik du den Claus ;c)
20. maj:
Fodbold handler om at score mål, og det var vi ikke gode til i dag mod HUI. Det var vanen tro spil til et mål i 70 minutter - HUI havde vel ikke noget, der mindede om en målchance - men chancer i hobevis blev brændt på det skammmeligste. 1 halvleg var decideret pinagtig, og symptomatisk for hele holdets manglende skarphed skød Anders (frikvarter fra målmandsposten) vel 3 af de rigtigt store højt over inde i det lille felt, men han var langtfra alene !,.......... i 2 halvleg blev det lidt bedre.
Drengene skal dog medgives, at det bliver lidt trængt, når der permanent står ca 18 mand omkring det ene straffesparksfelt. Al erfaring viser også, at det bliver meget hæl og tå, når det hele går lidt for nemt...... så vi må også "bære over" med drengene og glæde os over, at vi efter 6 kampe har 3 spillere (Marcus, Dudu & Louis), som alle har scoret mere end 10 mål hver - samt, at vi kun har lukket 3 kasser ind !
Vi betaler nu prisen for, at vi ikke er blevet presset for alvor siden sidste træningskamp. På trods af formaninger om tage tingene seriøst, fornemmer man klart i omklædningsrummet inden kampene, at det hele er lige lovligt let for tiden. Det er sikkert en helt naturlig menneskelig reaktion, som vi omkring holdet må prøve at forholde os til. Kom igen gutter, vi ved jo heldigvis, at der er meget mere i jer :c)
Vi havde ikke mange spillere til rådighed i dag og et par blev sparet, og det gjorde det ikke bedre, at Phillip hurtigt måtte udgå, så efter 15 minutter var vi 11 mand. Tak for kampen til et heroisk fightende HUI hold, som ikke mindst kan takke den gamle NKF spiller Nicolai i målet for, at cifrene blev beskedne (6-0) - han stod en fornem kamp.
Vi håber at kunne få de fleste mand klar (udeover Sette forstås) onsdag, hvor vi skal 3-4 niveauer op for ikke at få en ordentlig sæk mod Allerød, men vi er som regel bedst mod de gode hold, så vi kan håbe ;c) Allerød har været helt overlegne i række 2 og kan vel nærmest allerede næste weekend sikre sin række 1 status i efteråret, hvilket vi allerede indikerede en seriøs mulighed for d. 25 marts efter vores træningskamp mod dem.
Stillingen i vores pulje kan ses her !
Fodbold VM nærmer sig.......... check selv
17. maj:
Det mest mystiske ved dagens sejr i Helsingør var ifølge øjenvidner, hvordan det kan være, at vi kun lavede 9 mål ! Vi vandt 9-0, men det burde have været omrking 15 med de chancer vi brændte. Never mind, sejren var, som det kan fornemmes, aldrig i fare....... og forsvaret spillede igen-igen en sikker kamp. Vi sparede et par halv-skadede spiller (bl.a. anføreren), så vi har alle fit for fight til næste onsdags pokal dyst mod Allerød, som med 5 sejre i 5 kampe har sat den sikre kurs mod række 1. Lørdag venter dog først HUI på Karsemosegaard. Tak for kampen til Helsingør og dommeren.
11. maj:
Vi har nu fået bekræftet, at vi er garanteret 4 kampe Pinsesøndag i Svogerslev. Refusion/modregning af allerede indbetalt beløb til det aflyste St Bededagsstævne kan ske ved at oplyse reg. og kontonr til Dalager.
6. maj:
Vi stillede i dag op til "Slaget om Fredensborg Kommune" mod vores lokalrivaler fra Humlebæk. Kampen blev gennemført i solskin i en fair og en venlig atmosfære. Vi styrede slagets gang rimeligt sikkert og specielt i 2 halvleg var det nærmest spil til et mål. Der var mange gode kampe på midten af banen mellem Cav og Abdi, som desværre for Humlebæk til tider kæmpede lidt alene mod 3 mand på NKF 92s midtbane. Midtbanen løb i dag så meget, at de 3 nærmest måtte bæres ud efter 65 minutter........de kunne ganske enkelt ikke mere - det var imponerende at se. Vi spillede til tider rigtigt pænt, og det var helt tydeligt, at vi har det lidt nemmere, når vi spiller på en rigtig græsbane og ikke ikke en kartoffelmark som i onsdags ;c)
Forsvaret blev det meste af kampen holdt rigtigt godt sammen af Yannick, som kamp for kamp bliver en større og større gevinst for holdet. Cifrene blev 5-0, hvilket vist var et meget retvisende billede af kampen......... af højdepunkter må Louis dommedagshug på undersiden af overlæggeren nævnes (Marcus fulgte meget fint op og sparkede den i nettet).....den ryster vist endnu !
Alle drenge fortjener ros for en koncentreret indsats, men efter rigtigt mange kampe på kort tid, gør det ikke noget, at vi får en kamppause, så vi får alle mand helt klar til de afgørende kampe efter St Bededagsferien.
Tak for kampen til Peter, som igen var en super dommer og til Humlebæk, som kæmpede meget fint og til tider gav vores forsvar et par huskekager.
4. maj:
Vi fik den sværest mulige lodtrækning i pokalen, hvilket vi er særdeles tilfredse med. Vi skal spille mod vores venner fra Allerød, som indtil videre har fejet al modstand af banen i række 2 - det skal nok blive godt og udviklende.....og særdeles vanskeligt.

3. maj:
Vi kom videre i pokalen...og så er alt positivt sagt. Banen var af en beskaffenhed, som ikke egnede sig til fodbold, BS 72 og dommeren fik i fællesskab trukket kampen ned såvel tempomæssigt som på alle andre måder. Det var desværre sådan, at fodboldspillerne ikke var dem, som blev beskyttet i dag, og vi blev forsøgt savet ned over det meste af kampen. Dommeren havde dog fokus på andre ting (indkast o. lign) end spillernes helbred, hvilket godt kan gøre en lidt trist til mode...... vi fik dog kun 2 mindre (håber vi) skader til Hjarding og Berg. Desværre ramte det eneste kort os, da Dudu desværre ikke kunne holde munden lukket, hvilket var helt unødvendigt. Casper gjorde nøjagtigt som nedenfor skrevet: løb, løb, løb og løb i 70 minutter og kunne være sin indsats mere end bekendt - en del andre kunne ikke rigtigt prale af at have spillet en ok kamp, så har vi vist ikke sagt for meget.
Tak for kampen til BS 72, som kæmpede fantastisk og må være mere end tilfredse med kun at tabe 5-0 i en kamp, hvor de knap var over midten i 2 halvleg specielt. BS 72s træner sagde også efter kampen, at de havde spille hårdt i dag, hvilket vi ikke kan være uenige i.
Kampen i dag var dog definitivt en af dem, som man lærer noget af........ når alt ligesom går en imod, og det er op ad bakke fra første til sidste fløjt, så er det at man skal træde i karakter og tage de 70 minutter, komme i bad og så videre i livet. Vores motto er jo stadig "Fodbold skal være sjovt" - lidt naivt vil nogle måske mene...... det levede dagens oplevelse i Albertslund ikke helt op til.
Vi håber at få alle mand (udover Seb, som var på sidelinien med sine krykker i dag for første gang siden operationen) klar til lørdag, så vi kan få en god kamp i "slaget om Fredensborg Kommune" :c)
1. maj:
Vi havde i dag 2 gode intensive timer på træningsbanen - godt at se nogle topmotiverede drenge. Desværre gik Aner i stykker (lysken) og kan definitivt ikke være med i onsdagens pokalopgør. Det bliver spændende at se, hvordan vi klarer at undvære maskinrummet (Aner og Sette) på midtbanen, men hvor "de gamle faldt kom nye til" og så må Cav jo bare løbe 30 km i stedet 15 km i hver kamp, selvom han også er småskadet ;c)
30. april:
Husk tilmelding og betaling af depositum til Barcelona tur senest 1. maj !
29. april:
NKF 92 drog i dag til Espergærde, som gerne skulle kunne yde lidt mere modstand end de første modstandere. Vi spillede på en bane, som var præget af den alt for lange vinter, hvilket ikke lige favoriserede vores type af fodbold. Vi fik også i 1 halvleg mere modstand end tidligere, og vi førte 4-2 ved pausen efter at have haft et par seriøse forsvarsblundere og en del brændte chancer. I 2. halvleg fejede vi dog al tvivl om resultatet væk og vandt 8-2 til slut (faktisk mente vi det blev 9-2, men dommerens notater viste noget andet !?). Espergærde kæmpede godt, men da vi satte tempoet op i 2 halvleg virkede det som, at vores fysiske form var en del bedre og de rød-hvid stribede havde lidt svært ved at følge med, og vi kunne faktisk godt have lavet nogle flere mål - det skal dog også siges, at vi gav Espergærde et par store chancer til sidst, da vi blev lidt for nonchalant. De sidste 15 minutter blev opstillingen lidt alternativ med bl.a. Søgaard på toppen, og han fik vist ved en enkelt lejlighed vist, hvorfor han normalt spiller i den anden enden ;c) – kom igen Sø !
Mange gjorde det rigtigt fint i store dele af kampen, men webmasteren må fremhæve Aner, som var banens konge – det var ganske enkelt imponerende at se, hvor mange bolde han erobrede.
Tak for kampen til dommeren og Espergærde – god fair forestilling.
Status efter de 3 første kampe er 9 point og en målscore på 32-3, hvilket resultatmæssigt er vanskeligt at klage over. Målcorene har vi ikke gået så meget op i, men webmasteren mener nok, at Louis indtil videre må være topscorer med på den anden side af 10 scoringer i det 3 første kampe.
Onsdag skal vi så til Albertslund og spille pokalkamp – det glæder vi os til, da det altid er rart at møde nogle nye hold. Vi aner intet om niveauet på modstanderen, men en 15-2 sejr (!) i lørdags siger nok lidt, om at det er drenge med selvtilliden i orden, men det burde vi vist også have, så det kan vist blive både "en dreng og en pige".
Den rigtig glædelige nyhed var uden tvivl, at Daniel har sagt ja til at være assistenttræner for Fayzi – det er vi meget glade for
Velkommen, Daniel

28. april:
Årgang 92 i sjællandsk fodbold har desværre mistet 2 store profiler i de sidste par uger. BIF 92 har mistet Jimmy Kirsborg og Slagelse har mistet Kim Lomholt. Jimmy har NKF 92 ikke har så meget interface til, men Kim har vi jo mødt mange gange på grønsværen, ligesom webmasteren har haft mange intressant fodboldsnakke med Kim over telefon og via email. Kim var en fantastisk engageret person, som var primus motor i Slagelses 92ere optur fra den bløde mellemvare til et af de bedste hold på Sjælland. NKF 92 sender vores varmeste tanker til BIF92 og Slagelse 92.
27. april:
I dag stillede vi op mod BSVs række 3 hold, og vi spillede meget sløjt – og vandt 13-1, hvilket desværre siger alt for meget. Anders havde i dag fået lov til at komme ud af målet og spille tankcenterforward, hvilket han gjorde på en spændende og alternativ måde ;c)
Kampen var igen uden sportslig værdi, og vi blev desværre trukket ned på et niveau, som er lysår fra, hvad vi har præsteret i flere træningskampe. Symptomatisk scorede vi også selv BSVs mål…… Drengene skal dog undskyldes af, at det er svært at bevare koncentrationen, når modstanden er så sparsom. I øvrigt blev det til flere flotte opspil og nydelige mål, og vi håber på, at de næste kampe kan give lidt mere jævnbyrdige opgør. Vi skal nok allerede lørdag op i et helt andet gear, hvor vi skal til Espergærde, som vi alle årene har haft mange tætte dyster med.... og statistisk set nok er "bagud på point" ;c)
Tak for kampen til dommeren og BSV drengene, som tog den umulige udfordring med oprejst pande….. det aftvinger respekt.

.Tilfredse.... men ikke voldsomme trætte drenge bagefter let sløret mobilbillede
26. april:
Sette fik i dag sit knæ hovedrepareret (brusk, knæskal og ledbånd) af Frank Odgaard. Det var blev lidt mere kompliceret end planlagt, og det varer minimum 3-4 måneder, inden Sette er tilbage med sit "normale arbejdsraseri" med at erobre bolde på midtbanen i 70 minutter ;c). Sette vil selvfølgelig deltage omkring holdet i alle ting, som ikke lige handler om boldspillet, indtil han er klar til at starte med træningen igen. God bedring Seb, vi glæder os til at se dig på grønsværen igen !
P.S. Skal hilse fra Seb og sige mange tak for det store NKF92 besøg ved sygesengen (bare han ikke tager 10 kilo på med den slikdonation ;c) og de mange opmuntrende sms'er - det unikke mangeårige fællesskab på det hold fornægter sig ikke !....... han kommer og følger kampene, når han bare er blevet lidt mobil igen, men han ville blive svært tilfreds, hvis der de næste 2-3 dage kommer yderligere 6 point på bogen !
24. april:
Rygterne vil vide, at vi pokalturneringen d. 3. maj, skal en tur til Albertslund for at møde BS 72, som har en meget informativ hjemmeside med bl.a. udførlige referater af alle kampe i grusturneringen - det er ganske flot må man sige.
22. april:
Solen skinnede og der kom 3 point på kontoen....... og videre til næste udfordring. NKF 92 spillede i dag mod HUI, som ikke rigtigt kunne byde os op til dans. Det var spil til et mål i 70 minutter og kun vores ineffektivitet, hæl og tå gjorde, at drengene "nøjedes" med at vinde 11-0. Som cifrene antyder havde kampen stærkt begrænset sportslig værdig. I de momenter, hvor vi spillede bolden rundt kom vi frem til 100% chancer efter behag, men i lange perioder forfaldt vi til at lege driblekonger og tro, at vi kunne gå forbi 7 mand (HUI stod med 7-8-9 i forsvaret det meste af tiden), og det er som bekendt vanskeligt.
Drengene skal dog have ros for at blive ved med at holde dampen nogenlunde oppe, så vi må ikke være alt for kritiske.
Tak for kampen til den udemærkede dommer og HUI, som på trods af kampen mod overmagten aldrig forfaldt til unoder og kæmpede flot det meste af kampen.
 
Træneren var ikke helt tilfreds i pausen, men 4 mål på 8 minutter i starten af 2. halvleg hjalp
17. april:
Nykøbing IF har desværre meddelt, at stævnet i St Bededagsferien ikke bliver til noget :c( - primært pga for få tilmeldinger. Vi prøver ihærdigt at finde alternativer, men det bliver sikkert ikke nemt med så kort varsel....... mere nyt indenfor en uges tid.
16. april:
Træningen Påskedag blev lidt småbold.... med hyggen i centrum - mobilen fangede lidt af stemningen
 
 
  
15. april:
Det er netop nu ved at blive undersøgt, om vi får en overkommelig pris kan flyve til Spanien - istedet for at køre i bus. Husk at få indbetalt til St Bededagsturneringen, inden Påsken er gået....... hvis du mangler kontonummer, så kontakt Dalager.
12. april:
Sette har efter at have været til akut konsultation hos Frank Odgaard (Parkens Privathospital) og er nu indstillet til operation umiddelbart efter Påske. Knæet er ikke for godt, og den endelige diagnose kan ikke stilles, før Frank har været inde med kikkerten, hammer og mejsel (Artroskopi). Til almindelig orientering kan det oplyses, at den behandling og service, som vi blev mødt med hos Parkens Privathospital var second-to-none...... service minded, hurtig og venlig, selv på en travl dag lige inden Påske - ganske enkelt weltklasse :c).
Det betyder dog også, at Fayzi må finde en anden "Linderoth-kloning" til midtbanen i starten af forårssæsonen i hvert tilfælde, men alle andre er heldigvis fit-for-fight og ser meget klare ud :c)
1
0. april:
Så kom vi på græs :c) God hygge træning i dag - alle var opstemt over det helt uvante ;c) underlag....
8. april
Den sidste træningskamp mod Skovlunde blev præget af, at vi stillede meget eksperimenterende op, og det blev ikke bedre af, at Anders efter 10 minutter måtte udgå med influenza lignende symptomer. Louis overtog målet, hvilket han gjorde perfekt, men han offensive kvaliteter var så lidt savnet i den anden ende.
Forsvaret var helt nyt, hvilket indimellem gjorde, at vi så noget usikre ud, men ellers gjorde de det fint nede bagved. Vi startede 1ste halvleg meget alternativt, mens vi i 2 halvleg var lidt tættere på vores normale opstilling. Vi vandt ganske fortjent (efter 2 halvleg) 4-1 efter 1-1 ved pausen i en meget rodet affære, hvor vores spil aldrig var i nærheden af, hvad vi viste i onsdags. Ingen af holdene spillede for meget organiseret bold, og vi fik en del mål på vores hurtighed - snarere end gennemspillede angreb.
Der var desværre en Skovlunde spiller, som til allersidst fik et ordentlig skrub, og vi frygtede, at kravebenet var brækket (skadestuen lørdag aften), men så galt gik det forhåbentligt ikke..... god bedring til ham - Aner viste heldigvis god sportsmanship og fik sagt undskyld et par gange.
Tak for kampen til Henrik og hans spillere, samt Peter,som igen passede fløjten på myndig vis.
.jpg-for-web.jpg) .jpg-for-web.jpg)
Med hel ny og alternativ opstilling var det nødvendigt at finde taktiktavlen frem.....
Status på træningskampene blev:
NKF92 - Birkerød 2-1 - NKF92 - B 1903 4-1 - Jægersborg - NKF92 0-8 - NKF92 - Hvidovre 4-3 - Virum - NKF92 2-3 - NKF92 - Farum 11-1 -
NKF92 - Helsingør 1-0 - NKF92 - Allerød 4-3 - NKF92 - Tåstrup FC 4-2 - NKF92 - Skovlunde 4-1
Resultaterne er svære at klage på (målscore 45-14), men de er dybest set irrelevante. Spillet har været op og ned - ikke mindst fordi modstanden har været meget svingende. Der har dog i perioder været optræk til rigtigt godt spil på meget flot niveau. Der er for webmasteren ingen tvivl om, at hvis vi som hovedregel kan nå 70-80 % af vores potentielle niveau, så venter der en en god del point i foråret. NU trænger vi til en "tællende" kamp og kan næsten ikke vente til d. 22 april, hvor vi skal i gang mod Dag Schønbergs HUI tropper, som også har klaret sig godt i træningskampene.
Vi træner mandag og onsdag i den kommende uge......... samt Påskesøndag (se øverst)

5. april
Vi spillede i dag mod Tåstrup FC, som havde et hold af meget store fysiske stærke spillere (Fayzi følte sig lille ved siden af mange af dem). Vi kom hurtigt bagud, men de næste 25 minutter spillede vi noget af det bedste bold vi har spillet de sidste 12 måneder. Vi kørte bolden rundt fra side til side, så det var en fornøjelse. Vores på papiret udtalte fysiske underlegenhed var der ingen, der opdagede i kraft af en jætteindsats over hele linien. Drengene kæmpede, så det var en fryd, og når dette bliver kombineret med det pasningsbold, som vi ved vi kan, så kan det jo ikke blive helt skidt.
Vi brændte desværre igen en del friløbere (og tillod os at brænde et straffe), men det håber vi på kommer, når sæsonen starter.
I 2 halvleg blev spillet lidt mere op og ned, men vi kunne trække os ud af kampen med en fortjent (ifølge begge trænere) 4-2 sejr mod et rigtigt godt hold, som sandsynligvis vil gå et godt forår i møde – ikke mindst i kraft af deres pragtfysik.
Alle 12 spillere (stadig en del sygdomsramte) fortjener ubetinget ros for deres indsats...... selv de meget kritiske veteraner, som stod og kiggede på, var vist lidt imponeret indimellem ;c)
Tak for kampen til Tåstrup og den fremragende dommer.
Lørdag prøver vi så bredden af med bl.a. et helt nyt midterforsvar mod Skovlunde, som også bliver en særdeles vanskelig modstander, inden vi definitivt er færdige med træningskampene.
5. april:
Vi må desværre konstatere, at sæsonstarten ikke kommer til at ske før efter Påske. De store mængder nedbør gør, at banerne vil blive ødelagt, hvis vi ruller os ud på lørdag. Vi prøver at finde en anden dag med Helsingør. Espergærde har også anmodet om at få flyttet en kamp, hvilket vi også arbejder på at finde en løsning på. SBU har fastlagt, at turneringen slutter weekenden 10-11 juni, hvilket vi af hensyn til bl.a. ferieplanlægning holder fast i, hvorfor vi kan se frem til en del aftenkampe.
3. april:
Paven flytter NKF92s tur fra Italien til Spanien..... og det er ikke engang løgn !!! Paven har valgt at holde kartoffelferie i området omrking Gardasøen, hvorfor hotel bookningen er meget problematisk. Drenge og forældre er informeret om, at destinationen bliver lidt mere vestlig - Costa Brava.
1. april:
Da Avarta alligevel ikke kommer på besøg, har Tåstrup FC sagt ja til at komme og spille mod os onsdag d 3 april på Karsen - tak for det.
1. april:
Den kommende uges program er ændret lidt, da Avarta øjensynligt havde glemt (!), at vi havde en aftale om træningskamp onsdag. Da sandsynligheden for turneringskamp lørdag d 8. april er begrænset (ved ikke, om vi kan spille i Helsingør i stedet for på Karsen !?), har vi aftalt med vores gamle venner fra Skovlunde at spille en træningskamp lørdag, hvis der ikke bliver nogen turneringskamp - tidspunkt og sted er endnu ikke aftalt.
I øvrigt er turneringskampen mod BSV - på deres foranledning flyttet en dag se kalenderen.
28. marts:
SBU har modereret sin udmelding en en generel udskydelse af 1ste turneringsrunde..... afklaring i starten af næste uge SBU link
25. marts:
Vi spillede i dag med Allerød, hvilket kastede en 4-3 sejr af sig, men den kamp kunne være gået til hvilken side som helst, og ifølge Allerøds referat kunne vi være glade for Anders - ikke mindst i 1ste halvleg. Det var en af vinterens sværeste modstander til dato, vi var oppe mod, og de fleste NKF 92ere, som webmasteren har sludret med bagefter bekræfter, at Allerød godt kunne have fortjent uafgjort.
Ifølge øjenvidnerne (webmasteren var i Tyskland) spillede NKF92 ikke for godt i 1. halvleg, mens der kom lidt mere styr over sagerne efter pausen, dog uden at det blev rigtigt prangende. Forsvarsmæssigt var der en del tilbage at ønske, men vi ved, at gutterne kan meget bedre.
Vi havde store problemer med Allerøds fysisk stærke spillere - ikke mindst på dødbolde, mens det gik lidt bedre, når spillet foregik langs jorden. Det var klart, at når vi tog os sammen til at spille vores småbold i godt tempo, så havde vi intet at skamme os over spillemæssigt. Kampen var meget intens, og der blev gået til vaflerne, så dommeren indimellem måtte lægge en dæmper på gemytterne, uden det dog på nogen måde udviklede sig pga endnu en fin dommerindsats.
Tak til dommeren (Peter gjorde det igen forbilledligt) og Allerød for en god, jævnbyrdig og intens kamp, som vi meget gerne gentager. Allerød ligner et hold, som kommer til at spille med i toppen af række 2, og det er svært at, hvem af forårets modstandere (Birkerød, Albertslund, Frederiksværk, Helsingør og Virum), som Allerød ikke har muligheden for at besejre med lørdagens niveau in mente, men lige netop den række 2 pulje ligner dynamit, hvor 4 på papiret jævnbyrdige hold (vi har mødt 3 af dem i vinter) får en tæt kamp om oprykningen.
22. marts:
Vi fik i dag fornuftig modstand fra Helsingør, som gæstede Karsens fine grusbane, og som søndag i øvrigt havde spillet mod HGIs sjællandsmestre (1-2). Det blev en rimelig jævnbyrdig affære, som vi vandt 1-0. Kampen svingede en del i kvalitet og 2 gode forsvar gjorde deres til, at det blev en målfattig affære. I perioder forfaldt vi til lidt for mange lange bolde til vores hurtige folk foran, men i andre dele af kampen blev det mere poleret pasningsspil også luftet. Vi havde en del meget store chancer, hvorfor det var lidt ærgerligt, at sejrsmålet paradoksalt nok var et rigtigt kludemål, men det er jo fodbold i en nøddeskal.
Der er ingen tvivl, at denne kamp (sammen med den mod B 1903) er den, som har givet mest udbytte - på den lange bane - denne vinter indtil videre - vi forventer en tilsvarende tæt affære med Allerød lørdag, hvor vi håber at have fået fortrængt forkølelsen, som har pandet en del af drengene ned.
Kampen var fair og blev afviklet i en fin atmosfære. Tak for kampen til såvel dommer som Helsingør.
18. marts:
Vi spillede i dag mod Farum i grusturneringen. kampen blev aldrig den store oplevelse, da forskellen på holdene var for udtalt. Vi vandt 11-1 i en kamp, som vi sad på i 70 minutter. Vi byttede meget ud, og de normale stamspillere fik meget tid på linien i dag. Vi måtte i dag undvære en del spillere (Glahn, Louis, Phillip og Søgaard), men det gav så til gengæld debut til Jannick, som gjorde det fortrinligt i midterforsvaret, selvom der måske ikke var så meget at lave i dag. Vi havde også pga. af mange småskadede (9 mand klagede over smerter, da vi mødtes 1 time før kamp !!!) lånt 93ernes Veli, som gjorde det meget fint.
Der var i øvrigt også optræk til, at vores kontinuerlige fokusering på evnen til at vende spillet på tværs af banen - styret af den centrale midtbane - er tættere på at bære frugt end længe. Det er tydeligt, at drengene er ved at få mere og mere fat på idéen. Vi må også konstatere, at vi blev ved med at forsøge at spille fodbold i næsten hele kampen, hvilket vi ikke har været for gode til, når vi har mødt hold, som spillemæssigt ikke helt har været på vores niveau. Der er stadig masser at arbejde med, men det lugter af, at det går den rigtige vej. Det får vi sikkert allerede en god indikation af i den kommende uge, hvor 2 rigtigt gode hold kommer på besøg på Karsemosegaard. Vi er klar over, at hvis vi skal byde Helsingør og Allerød op til dans, skal vores præstation et par nøk opad.
Det er tydeligt, at vi får stor gavn af at træne sammen med vores juniorer, og at vi for 1ste gang i NKF92s historie fremstår som fysisk jævnbyrdige - og i enkelte tilfælde ovenpå - i forhold til vores modstandere - det er helt uhørt ! Vi har altid været nogle undermålere, som var lidt for nemme at skubbe væk. Vi er nok stadig ikke objektivt set de fysisk største, men bredden over skuldrene - og evnen til at bruge dem på en fair måde (uden, at der går Claudio Gentile i den !)- er blevet mere udtalt :c)
Vi synes jo selv, at vi al beskedenhed har været meget godt med boldmæssigt, men det har specielt de seneste par år knebet noget med fysikken, men der er måske nye tider på vej.
Tak for kampen til Peter Krohn, som var en myndig dommer igen-igen og Farum, som opførte sig forbilledligt, kæmpede tappert og aldrig smed håndklædet i ringen. ...... P.S. tak til NKF92 drengene, som lægger en fornem vilje og indstilling for dagen.
Udsigterne til græsfodbold er meget sløje, og med de vejrprognoser, som er stillet i udsigt, forekommer det mere end tvivlsomt med webmasterens meteorologiske fornemmelsein mente ;c), at vi skulle kunne spille 1ste turneringskamp 8. april.......men der er jo før sket mirakler, og vi vil MEGET gerne igang før Påske.

16: marts:
Jannick, som tidligere har spillet i Fredensborg, har valgt at prøvetræne hos NKF92......vi siger velkomment til og håber, at Jannick vil falde godt til.
12. marts:
Drengene har i dag fået invitationen til Italiensturen med hjem....... evnetuelle spørgsmål kan rettes til Peter Krohn eller Per Jacobsen.
Den tidligere aftalte (og aflyste) træningskamp mod Helsingør afvikles onsdag d 22. marts kl 18.30 på Karsen.... vi håver, at vi på trods af diverse forældre konsultationer på skolen kan få 11mand klar til 18.30 ;c)
10. marts:
Vi indledte NKF92 weekenden fredag aften på kunstgræsset i Lyngby i 10 graders frost kl 20.30 mod Virums hårdt prøvede 92ere. Virum kæmpede en brav kamp i går aften mod et NKF92 hold, som aldrig fik et rimelig udbytte af et meget markant spilovertag. Vi vandt en alt for lille sejr og må konstatere, at der såvel defensivt som offensivt stadig er del at arbejde med den næste måneds tid. Vi kørte hurtig retur mod Karsen, hvor der efter et varmt bad blev hygget til midnat, inden der blev sagt godnat.
Tak for kampen til Virum, som var et behageligt og fair spillende bekendtskab og dommeren, som man, på trods af nogle pudsige kendelser, må tage hatten for..... bare det at stille op fredag aften i 2cifrede minusgrader aftvinger en vis respekt :c)
Der var is på overfladen af drikkedunkene....... lidt forår snart vil ikke gøre noget ;c)
Lørdagen byder på miniturnering med årg 93 efterfulgt af såvel bowling som bio.
9. marts:
Den kommende weekend holder NKF92 kombineret trænings- og hyggeweekend. Vi lægger ud med træningskamp på Lyngbys kunstgræs fredag aften og bruger lørdag på træning og diverse sociale aktiviteter (drengene har selv valgt og planlagt), inden vi søndag spiller en 4-a-side turnering. Vi skulle have spillet mod Espergærde, men af flere årsager (skader hos EIF og problem med at få bane.....), må vi udskyde/aflyse den.
Forældrene skal så sørge for morgenmad (lørdag og søndag) og froskost (lørdag), mens vi lørdag nok napper en pizza løsning.
Vores Italienstur er nu også så godt som på plads, og der vil blive delt information og tilmelding ud indenfor de kommende uger.
Det er også glædeligt, at alle er klar til turnering St Bededagsferien.
1. marts:
Det bliver desværre ikke til så megen fodbold træning, som vi kunne ønske pga vejret og dermed baneforholdene. Vi glæder os til næste år, hvor vi forhåbentligt har en kunstgræsbane :c)
Hvidovre har også lavet et referat af vores kamp lørdag:
"Nivå Kokkedal - 2. Drenge 4-3. 27-02-2006 Med 9 HIF fans i ryggen tog 2. drenge mod nord, til Nivå, for at spille grusbanekamp på en grå dag med frostgrader.
Det var en rimeligt lige 1. halvleg med pænt HIF-spil i perioder. Michael G. bragte HIF foran i det 18. minut., men inden pausen udlignede hjemmeholdet. Der var lagt op til en spændende 2. halvleg, og Mathias H. bragte i det 37. minut HIF foran 2-1 på et flot skud i trekanten, som målmanden umuligt kunne holde.
I det 43. minut bragte Just HIF yderligere foran på straffespark begået mod Dennis. På 4 minutter midt i 2. halvleg formåede Nivå Kokkedal desværre at score 3 mål, så kampen endte 4-3 til hjemmeholdet.
En god kamp, holdene stod godt til hinanden, og var det ikke for den kollektive lur midt i 2. halvleg, kunne HIF lige så godt have vundet. Sebastian udmærkede sig ved solidt spil og understregede den gode formkurve." .... endnu engang tak for kampen.
25. februar:
Dagens kamp mod Hvidovre var mildest talt ikke prangende fra vores side. Feltlazarettet (Marcus, Mathias, Phillip og Sette) blev før og under kampen større, så vi i perioder måtte nøjes med at være 10 mand på banen. Vi spillede som en pose nøder i 80% af kampen, men det var trods alt nok til en fortjent 4-3 sejr over et godt kæmpende Hvidovre hold. Det mest positive i dag var, at selvom vi spillede langt under niveau, kunne vi alligevel gå fra banen med en sejr, hvilket står i skærende kontrast til de mange gange i 2005, hvor vi spillede rigtigt godt - og klart bedst -, men alligevel tabte ! Aner, Yama, Dudu og Louis stod for målene.
Kom igen drenge...... vi håber, at vi er nok friske til at spille fredag i Humlebæk. Det står dog helt klart, at Sette ikke kommer på banen foreløbigt, da den knæskade, som holdt ham ude 3,5 måned sidste år, er brudt op igen. Hvor alvorlig de andre er ramt er uklart for webmasteren.
Tak for kampen til Hvidovre og Peter Krohn, som endnu engang var en eminent og myndig dommer.
19. februar:
Efter et par uger med sparsom træningsmængde pga. såvel vejr som vinterferie, sætter vi nu fuld damp på kedlerne igen med træning mandag, onsdag og torsdag.
Vi satser i øvrigt på, at deltage i en turnering (med 2 overnatninger) i St. Bededagsferien (12-14 maj) - både for at få lidt flere kampe i foråret og ikke mindst for at styrke de sociale bånd endnu mere. Deltagerbetalingen bliver begrænset, da holdkassen spytter i.
Vi regner også med at have nyt fra Per og Peter om vores tur til Italien i løbet af et par uger.
12. februar:
Fayzi var sammen med andre NKF ungdomsledere et par aftener sammen med Real Madrids drengetræner, som bekræftede, at al træning er med bold, og isoleret fysisk træning og perspektivløst løberi muligvis skaber nogle velvoksne kaffebrød og flotte resultater på kort sigt, men ikke gode boldspillere på den lange bane.... det er bl.a. derfor, at bolden er med i ALT vi laver - også selvom Friis er med til træningen ;c)
Check lige, hvordan man snyder en verdensklassespiller som Steven Gerrard...... tryk her(2 Mb) :o)
5. februar:
Vi spillede i dag i grusturneringen mod Jægersborg, hvilket ikke blevet rigtigt behageligt bekendtskab. Udover, at kampen ingen sportslig berettigelse (8-0 vandt vi) havde, blev flere af vores spillere såvel verbalt (også nogle gange af små-racistisk karakter... hmmmmm) som fysisk forulempet undervejs i kampen. Det førte desværre også til frustration hos nogle NKF92ere, som uafbrudt blev provokeret af alverdens ubehagelige kommentarer, hvorfor 2-3 af drengene begyndte at konferere lidt rigeligt med opmanden.
Det værste overfald blev Søgaard dog udsat for, og hvordan den spiller, der udførte den svinestreg, kunne undgå rødt kort, er stadig en gåde for webmasteren.
Udover det, havde vi rystet posen grundigt og med sygdomsafbud fra Yama og Marcus, blev der eksperimenteret meget. Anders, som jo normalt passer kassen, blev sendt frem som en Tony Casgarino-agtig centreforward og kvitterede med 3 kasser, selvom der også blev brændt et par af de rigtigt store ! Berg lavede også 3, mens Ufuk og Dudu lavede en hver.
Vi siger tak for kampen til Jægersborg og glemmer den, så vi kan komme videre.

Den årvågne læser vil se, at Svane har overtaget målmandsuniformen.......

4. februar:
Vi spillede i dag mod B 1903, som vi vist aldrig nogensinde før har mødt. Spillet var lidt ujævnt, men i flere perioder så det rigtigt godt ud. Der blev byttet meget om på pladserne, hvilket selvklart skabte lidt forvirring indimellem, men det er jo, hvad træningskampene er til. Det var slående at se, at når vi spiller bolden rundt, ser det rigtigt godt ud, men lige så snart vi begynder at sparke fodbold i stedet for at spille, bliver det noget Hawaiiagtigt.
Vi vandt fortjent 4-1 på mål af Yama, Louis, Dudu og Marcus. Vi fik desværre et par mand (Cav & Louis) skadet efter nogle hændelige uheld - vi håber ikke, at det er værre, end at de er klar hurtigt igen. I morgen tager vi 15 mand til Jægersborg, hvor mange af stamspillerne får lov at starte ude, så vi endnu engang kan få testet bredden af.
Tak til B 1903 og Peter Krohn (dommer) for kampen.
 
1. februar:
Rigtig god intensiv træning igen i aften - på banen, som må kandidere til titlen som Nordsjællands bedste grusbane - stor tak til Freddy fra Karlebo Kommune. !
Weekenden byder på 2 træningskampe (B 1903 og Jægersborg), så vi får alle mand i gang.
28. januar:
Med afbud fra 5 stamspillere fra den normale startopstilling må det siges at kampen mod Birkerød (2-1 sejr til NKF92) viste, at vi stadig kan holde et vist niveau. Fornemt af alle marginalspillerne at gå ind og tage ansvar på helt uvante pladser...... det ser lovende ud.
25. januar:
Såvel kamp- som træningsprogrammet lider desværre i udpræget grad pga vejret. Vi forsøger dog indimellem at få gennemført lidt cirkeltræning i det omfang vi kan få lokaler indendørs, men det er jo ikke noget, der bare minder, om hvad vi havde planlagt. Rydningen af grusbanerne er desværre ikke 1ste prioritet, hvilket man dog selvsagt må have en vis forståelse for......
Weekendens træningskamp hænger desværre også i en tynd tråd pga såvel vejr som en håndfuld afbud fra stamspillere (giver dog chancen for en masse af reserverne for at vise flaget), men det ved vi meget mere om sidst på ugen.
23. januar:
Turneringsprogrammet er kommet og kan ses her.

21. januar:
NKF92 har tjent mere end 20.000 kr til holdkassen ved en fælles indsats over et par weekender..... det er ganske enkelt godt klaret - tak til alle drenge, forældre og andre familiemedlemmer, som gjorde det muligt.
20. januar:
Kamp mod Helsingør er desværre aflyst, da baneforholdene er livsfarlige. Næste weekends kampe er pga mange afbud i færd med at blive re-skeduleret.
19. januar:
De første ugers træning er veloverstået med 6 gode træningspas....... en del trætte 13årige ben tyder på den rette intensitet.
9. januar:
Træningen kom godt igang med en god 7-a-side turnering over et par timer. God intensitet fra første fløjt, og det lader til at vi allerede har en rigtig god relation til 91erne, som skubbede lidt mere, end vi er vant til ;c) - lige, hvad vi har brug for. Kalenderen blev delt ud efter træning, men den mest opdateret kan altid findes her på hjemmesiden. Trænings/hygge weekend 10-12 marts - notér i kalenderen.
Fra onsdag skal man kun medbringe støvler, skinner og håndklæde, da træningstøjet fra nu af fra gang til gang bliver vasket i klubben - kan det blive nemmere !?
  
7. januar:
NKF 92 var i dag ude og lege med store i SBUs A mellemrunde i indendørs, og drengene (og Per, som var træner stand-in i dag) kan godt være tilfredse. Vi spillede 4 tætte kampe og vandt 3 og tabte en, hvilket med et lille mirakel måske rækker til SM finalen - det får vi at se.
Vi vandt 3-1 over Herfølge, 3-2 over Ølstykke, 4-3 over Hillerød og tabte så 5-4 til AB, som fik bolden i kassen i kamens definitive sidste sekund, hvilket drengene synes var lidt træls. Det overordnede billede var dog, at når det kommer til teknisk bold indenfor på trægulvet, er NKF 92 stadig blandt nogle af de bedre på Sjælland ;c).
Dagens hold bestod af Berg, Dudu, Louis, Cav, Sette og Svane.
6. januar:
Træningsprogrammet for uge 2 til 4 er nu klar, men for at bevare lidt af overraskelsesmomentet er planerne ikke længere tilgængelige her ;c)
5. januar:
Det skal lige nævnes, at www.nkf92.dk i 2005 havde 30698 hits, hvilket i al beskedenhed er ganske flot......
1. januar:
Godt nytår - efter en god lang pause - med lidt indendørs indimellem for hyggens skyld - starter vi op igen for fuld gas d. 9. januar - se programmet her.
Vi skal i år træne sammen med årgang 91, hvilket vi forventer os en del af, da vi jo ikke mindst fysisk tidligere har haft det lidt svært. Det vil også gøre, at vi bl. a. kan få en stor bred træningsgruppe med mange muligheder for stationstræning tilpasset den enkeltes niveau og kompetence.
Der er rigtigt mange træningskampe (pt 11) - primært for at sikre, at alle spillere får en del kampe på fuld tid, inden det går løs i april. Det betyder også, at alle spillere kommer til at stå over i enkelte kampe.
Weekenden 10-12 marts holder vi træningsweekend krydret med 2 træningskampe (fredag og lørdag) og en masse hygge - det sociale skal ikke glemmes !
Hvis du skulle have lyst til at prøve talentet af på et hold, som lægger vægt på teknisk fremadrettet bold og stærkt kammeratskab på tværs af alle skel ......og ALDRIG går på kompromis med den grundindstilling, så kontakt Fayzi......eller duk op til træning.
22.dec:
Forårets puljer er kommet, og det MEGET positive er, at vi sammenlagt skal køre kortere til alle udekampene end vi gjorde til en enkelt udekamp i efteråret 2005 ! Vi er havnet i en pulje med en blanding af 1., 2. og 3hold !, så det skal nok blive intressant.
21. dec:
Puljerne til A mellemrunden i indendørs SM er kommet, og det bliver som forventeligt langt vanskeligere inden den indledende runde. Vi skal spille i Jyllinge Hallen 7 januar og programmet kan ses her.
13 december:
Den foreløbige plan for opstarten kan ses via dette link. |